Rediger fotos og videoer på iPhone
Når du har taget et foto eller en video, kan du bruge værktøjerne i appen Fotos til at redigere fotoet eller videoen på din iPhone. Du kan justere lys og farve, beskære eller rotere billeder, tilføje et filter m.m. Hvis du ikke kan lide dine ændringer, kan du vende tilbage til den originale version ved at trykke på Annuller.
Når du bruger iCloud-fotos, bliver alle redigeringer, du foretager i dine fotos og videoer, gemt på alle dine enheder.
Juster lys og farve
Tryk på miniaturen til et foto eller en video i Fotos for at se fotoet eller videoen på fuld skærm.
Tryk på Rediger, og skub derefter til venstre under fotoet for at se de effekter, du kan redigere, f.eks. Eksponering, Glans, Glanslys og Skygger.
Tryk på den effekt, du vil redigere, og træk derefter mærket for at foretage præcise justeringer.
Den justering, du foretager af de enkelte effekter, angives med et omrids omkring knappen, så du hurtigt kan se, hvilke effekter du har forstærket eller dæmpet. Tryk på effektknappen for at skifte mellem den redigerede effekt og originalen.
Tryk på OK for at gemme dine ændringer. Hvis du ikke kan lide dine ændringer, trykker du på Annuller og derefter på Ignorer ændringer.
Tip: Tryk på for automatisk at redigere dine fotos eller videoer med effekter.
Beskær, roter eller spejlvend et foto eller en video
Tryk på miniaturen til et foto eller en video i Fotos for at se fotoet eller videoen på fuld skærm.
Tryk på Rediger, tryk på , og gør derefter et af følgende:
Beskær manuelt: Træk hjørnerne på rektanglet, så rektanglet omslutter det område, du vil beholde på fotoet. Du kan også knibe udad eller indad på fotoet.
Beskær til et forindstillet standardformat: Tryk på , og vælg en mulighed, f.eks. kvadratisk, baggrund,16:9 eller 5:4.
Roter: Tryk på for at rotere fotoet 90 grader.
Spejlvend: Tryk på for at spejlvende billedet vandret.
Tryk på OK for at gemme dine ændringer. Hvis du ikke kan lide dine ændringer, trykker du på Annuller og derefter på Ignorer ændringer.
For hurtigt at beskære et foto, mens du ser det, skal du knibe fotoet for at zoome ind. Når fotoet vises, som du vil have det beskåret, skal du trykke på Beskær i det øverste højre hjørne af skærmen. Foretag eventuelle yderligere justeringer med beskæringsværktøjerne, og tryk derefter på OK.
Ret ud, og juster perspektivet
Tryk på miniaturen til et foto eller en video i Fotos for at se fotoet eller videoen på fuld skærm.
Tryk på Rediger, og tryk derefter på .
Skub til venstre under fotoet for at se de effekter, du kan redigere: Ret ud, Lodret eller Vandret.
Tryk på den effekt, du vil redigere, og træk derefter mærket for at foretage præcise justeringer.
Den justering, du foretager af de enkelte effekter, vises af et omrids omkring knappen, så du hurtigt kan se, hvilke effekter du har forstærket eller dæmpet. Tryk på knappen for at skifte mellem den redigerede effekt og originalen.
Tryk på OK for at gemme dine ændringer. Hvis du ikke kan lide dine ændringer, trykker du på Annuller og derefter på Ignorer ændringer.
Anvend filtereffekter
Tryk på miniaturen til et foto eller en video i Fotos for at se fotoet eller videoen på fuld skærm.
Tryk på Rediger, og tryk derefter på for at anvende filtereffekter, f.eks. Klart eller Dramatisk.
Du fjerner et filter, der blev anvendt, da du tog billedet, ved at anvende Original.
Tryk på et filter, og træk mærket for at justere effekten.
Du kan sammenligne det redigerede foto med det originale ved at trykke på fotoet.
Tryk på OK for at gemme dine ændringer. Hvis du ikke kan lide dine ændringer, trykker du på Annuller og derefter på Ignorer ændringer.
Fortryd og gentag redigeringer
Tryk på og øverst på skærmen, mens du redigerer et foto eller en video, for at fortryde og gentage flere redigeringstrin.
Tip: Du kan sammenligne den redigerede version med originalen ved at trykke på fotoet eller videoen.
Kopier og indsæt redigeringer på flere fotos
Du kan kopiere de redigeringer, du har foretaget af et foto (eller en video), og sætte dem ind på et andet foto eller en gruppe fotos på samme tid.
Åbn det foto eller den video, der indeholder de redigeringer, du vil kopiere.
Tryk på , og tryk derefter på Kopier redigeringer.
Tryk på for at vende tilbage til biblioteket.
Tryk på Vælg, og tryk derefter på miniaturerne af de fotos, hvor du vil indsætte redigeringerne. Du kan også åbne et enkelt foto eller en enkelt video.
Tryk på , og tryk derefter på Indsæt redigeringer.
Bemærk: Fotos justerer automatisk hvidbalancen og eksponeringen af de redigerede fotos for at skabe et bedre resultat og få fotoerne til at se endnu mere ens ud.
Fortryd redigeringen af et foto eller en video
Du kan gå tilbage til originalen, efter at du har redigeret et foto eller en video og gemt dine ændringer.
Åbn det foto eller den video, du har redigeret, og tryk derefter på .
Tryk på Tilbage til original.
Rediger datoen, tiden eller lokaliteten
Du kan ændre den dato, tid og lokalitet, der er gemt i oplysningerne i fotoets eller videoens metadata. Se Se oplysninger om fotos og videoer.
Åbn foto eller videoen, og tryk derefter på .
Tryk på Juster dato og tid eller Juster lokalitet.
Skriv de nye oplysninger, og tryk på Juster.
Du kan ændre dato, tid eller lokalitet for en gruppe fotos ved at trykke på Vælg, trykke på de miniaturer, du vil ændre, og derefter følge fremgangsmåden ovenfor.
Du kan gå tilbage til den oprindelige dato, tid og lokalitet for et foto eller en video. Tryk på , tryk på Juster dato og tid eller Juster lokalitet, og tryk derefter på Tilbage.
Føj stickere, tekst m.m. til et foto
Tryk på et foto i Fotos for at se det på fuld skærm.
Tryk på Rediger, og tryk derefter på .
Tryk på for at tilføje stickers, billedtekster, tekst, figurer eller endda din underskrift.
Tryk på OK for at gemme dine ændringer, eller tryk på Annuller, hvis du ikke kan lide ændringerne.