Indstil eller tilmeld dig til et delt iCloud-fotobibliotek i Fotos på iPhone
Med Delt iCloud-fotobibliotek i appen Fotos kan du indstille eller tilmelde dig til et delt bibliotek for at dele fotos og videoer med op til fem venner eller familiemedlemmer. Du og dine nærmeste kan samarbejde om fotosamlingen og få glæde af flere minder på samme sted. Du kan være tilmeldt til et delt bibliotek ad gangen.
Når du tilmelder dig til et delt bibliotek, flyttes de fotos og videoer, som du bidrager med, fra dit personlige bibliotek til det delte bibliotek, og alle, der er tilmeldt til biblioteket, kan se, redigere og slette dem. Fotos og videoer i delte biblioteker er integreret i appen Fotos sammen med dit personlige indhold, men du kan også bruge et filter til hurtigt at skifte mellem dine personlige og delte biblioteker.
Bemærk: Minimumskravene for at bruge Delt iCloud-fotobibliotek er iOS 16.1, iPadOS 16.1, macOS 13 eller en nyere version. Fotos og videoer, der føjes til et delt bibliotek, vil ikke være tilgængelige på enheder med ældre softwareversioner.
Inden du begynder
Inden du indstiller eller tilmelder dig til et delt iCloud-fotobibliotek, skal du sørge for, at iCloud-fotos er slået til.
Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Fotos, og sørg for, at Synkroniser denne iPhone er slået til.
Bemærk: Du behøver ikke at slå Familiedeling til for at indstille et delt bibliotek.
Indstil et delt iCloud-fotobibliotek
Den person, der indstiller et delt bibliotek, er arrangøren.
Gå til Indstillinger > [dit navn] > iCloud > Fotos, tryk på Delt bibliotek, og følg derefter instruktionerne på skærmen for at tilføje deltagere og flytte fotos og videoer til det delte bibliotek.
Under indstillingen kan du føje eksisterende fotos og videoer fra dit personlige bibliotek til det delte bibliotek på disse måder:
Alle mine fotos og videoer: Føj alle fotos og videoer i dit personlige bibliotek til det delte bibliotek.
Efter personer eller dato: Tilføj fotos og videoer, som bestemte personer er med på, eller hvor de var i nærheden på optagelsestidspunktet. Du kan også trykke på Spring over og derefter vælge en dato i kalenderen (f.eks. et jubilæum eller en anden mærkedag) for automatisk at tilføje alle de fotos og videoer, der blev optaget efter den pågældende dato.
Manuelt: Vælg de fotos og videoer, du vil føje til det delte bibliotek.
Bemærk: De fotos og videoer, du føjer til det delte bibliotek, vises ikke i dit personlige bibliotek. Se Skift mellem at se dit delte iCloud-fotobibliotek og dit personlige bibliotek.
Du kan se eksempler på de fotos og videoer, du har føjet til det delte bibliotek, og foretage ændringer, inden du inviterer deltagerne via Beskeder eller et weblink.
Tilmeld dig til et delt iCloud-fotobibliotek
Du tilmelder dig til et delt iCloud-fotobibliotek ved at trykke på den invitation, arrangøren har sendt, trykke på Kom i gang og derefter følge instruktionerne på skærmen. Under indstillingen kan du føje fotos og videoer til det delte bibliotek på samme måde som arrangøren (se Indstil et delt iCloud-fotobibliotek ovenfor).
Når du har tilmeldt dig til et delt bibliotek, kan du føje fotos og videoer til det på flere måder og få adgang til samme indhold i det som arrangøren og andre deltagere. Se Føj indhold til et delt iCloud-fotobibliotek.
Føj deltagere til et delt iCloud-fotobibliotek
Den person, der indstiller et delt iCloud-fotobibliotek (arrangøren), kan føje nye deltagere til det delte bibliotek. Gå til Indstillinger > Fotos > Delt bibliotek, og tryk på Tilføj deltagere.
Bemærk: Et delt bibliotek kan have op til seks deltagere inklusive arrangøren, og du kan være tilmeldt et delt bibliotek ad gangen.
Forlad et delt iCloud-fotobibliotek
Du forlader et delt iCloud-fotobibliotek ved at gå til Indstillinger > Fotos > Delt bibliotek og derefter trykke på Forlad delt bibliotek.
Når du forlader et delt bibliotek, kan du kopiere alt fra det delte bibliotek til dit eget bibliotek eller blot det indhold, du har bidraget med.
Slet et delt iCloud-fotobibliotek
Kun arrangøren kan slette et delt iCloud-fotobibliotek.
Gå til Indstillinger > Fotos > Delt bibliotek, og tryk på Slet delt bibliotek.
Når et delt bibliotek slettes, kan deltagere, som har været tilmeldt det delte bibliotek i over syv dage, kopiere alt i det delte bibliotek til deres egne biblioteker, og deltagere, som har været tilmeldt i mindre end syv dage, kan kopiere det indhold, de har bidraget med.
Alt det indhold, der føjes til et delt bibliotek, tæller med i biblioteksarrangørens iCloud-lagringsplads. Se Føj lagringsplads til dit delte iCloud-fotobibliotek.