Brug Knapbetjening på iPhone for at vælge emner, udføre handlinger m.m.
Når du har indstillet og slået Knapbetjening til, kan du vælge emner på skærmen på følgende måder:
Emnefunktion: Markøren fremhæver emner eller grupper af emner i rækkefølge. Det er standardmetoden, første gang du slår Knapbetjening til, og når Scannermenuen vises.
Glidende markør: Du vælger et punkt på skærmen med et scanningskryds. Denne metode er praktisk, når du skal vælge et specifikt punkt, f.eks. i Kort, på en skærm med mange emner.
Registrering af hovedbevægelse: Du kan du styre markøren på skærmen ved at bevæge hovedet (bevægelsen registreres af kameraet på forsiden). Denne metode er praktisk, når du skal vælge et specifikt punkt, f.eks. i Kort, på en skærm med mange emner.
Når markøren er på det ønskede emne, åbnes Scannermenuen, hvor de tilgængelige handlinger vises, f.eks. tryk, rul, juster lydstyrken m.m.
Brug emnefunktion til at vælge emner og udføre handlinger
Afhængigt af hvilket scanningsformat du bruger, skal du gøre et af følgende:
Hvis du bruger Autoscanning: Se på eller lyt til grupperne af emner, efterhånden som de fremhæves.
Hvis du bruger Manuel scanning: Aktiver knappen Flyt til næste emne for at navigere gennem grupperne af emner på skærmen.
Hvis du bruger Scanning kun med en knap: Aktiver knappen Flyt til næste emne for at navigere gennem grupperne af emner på skærmen.
Når den ønskede gruppe fremhæves, skal du gøre et af følgende:
Hvis du bruger Autoscanning: Aktiver knappen Vælg emne.
Hvis du bruger Manuel scanning: Aktiver knappen Vælg emne.
Hvis du bruger Scanning kun med en knap: Vent, indtil den aktuelle gruppe vælges automatisk.
Gentag trin 1 og 2 for at scanne og vælge et emne i gruppen.
Gentag trin 1 og 2 for at scanne og vælge en handling på Scannermenuen. Prikkerne nederst på menuen viser, at der er flere muligheder.
Hvis du vil lukke Scannermenuen uden at vælge en handling, skal du aktivere knappen Vælg emne, mens det oprindelige emne er fremhævet, og alle symbolerne på menuen er utydelige.
Brug den glidende markør til at vælge et punkt
Knapbetjening starter som standard i emnefunktion. Hvis du vil bruge den glidende markør, skal du gøre følgende:
Brug emnefunktion til at vælge et emne, og vælg Glidende markør (på Scannermenuen).
Aktiver knappen Vælg emne, når det brede lodrette bånd er placeret hen over det ønskede emne, for at anbringe den lodrette krydsmarkør.
Aktiver knappen Vælg emne igen, når den tynde lodrette streg er placeret hen over emnet.
Aktiver knappen Vælg emne, når det brede vandrette bånd er placeret hen over det ønskede emne, for at anbringe den vandrette krydsmarkør.
Aktiver knappen Vælg emne igen, når den tynde vandrette streg er placeret hen over emnet.
Vælg den ønskede handling på Scannermenuen, og aktiver knappen Vælg emne.
Du kan vende tilbage til emnefunktion ved at åbne Scannermenuen og vælge Emnefunktion.
Indstil registrering af hovedbevægelser
Du kan styre en markør på skærmen ved at bevæge hovedet. Du kan også tildele handlinger til ansigtsudtryk, f.eks. et smil eller hævede øjenbryn.
Du indstiller registrering af hovedbevægelser på følgende måde:
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Knapbetjening > Knapper, og sørg for at indstille knapper.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Knapbetjening > Reg. af hovedbevægelse, slå Reg. af hovedbevægelse til, og indstil derefter en eller flere af disse muligheder:
Tildel handlinger til ansigtsudtryk: Hvert ansigtsudtryk kan udføre en specifik handling og kræve bestemt grad af udtryk i ansigtet.
Vælg, hvordan markøren skal registrere dine hovedbevægelser: Tryk på Valg for registrering, vælg derefter Med ansigt, Når ansigtet vendes mod skærmens kanter eller I forhold til hoved.
Juster markørhastigheden: Tryk på eller .
Brug registrering af hovedbevægelse
Du bruger registrering af hovedbevægelser på følgende måde:
Brug emnefunktion til at vælge et emne, og vælg Reg. af hovedbevægelse (på Scannermenuen).
Bevæg hovedet for at anbringe markøren på det ønskede sted, og aktiver den vha. knappen Vælg emne, eller brug et ansigtsudtryk.
Vælg den ønskede handling på Scannermenuen, og aktiver knappen Vælg emne, eller brug et ansigtsudtryk.
Du kan vende tilbage til emnefunktion ved at åbne Scannermenuen og vælge Emnefunktion.