Indstil og brug Bluetooth-tilbehør på iPhone
Via en Bluetooth®-forbindelse kan du bruge enheder fra tredjeparter, f.eks. trådløse tastaturer, hovedtelefoner, højttalere, biludstyr, controllere m.m. med iPhone.
Bemærk: iPhone skal være inden for en afstand af 10 meter fra Bluetooth-enheden.
Dan par med Bluetooth-hovedtelefoner, biludstyr, en controller eller en anden enhed
Følg de instruktioner, der fulgte med enheden, for at gøre den synlig.
Bemærk: Du finder oplysninger om etablering af par med AirPods i afsnittet “Etabler par og tilslut” i Brugerhåndbog til AirPods.
Gå til Indstillinger > Bluetooth på iPhone., slå Bluetooth til, og tryk derefter på navnet på enheden.
Bemærk: Med Siri Eyes Free (findes i udvalgte biler) kan du bruge din stemme til at betjene funktioner på din iPhone uden at se på eller røre ved iPhone. Brug Bluetooth til at parre din iPhone og din bil (se eventuelt den brugerhåndbog, der fulgte med bilen). Du slår Siri til ved at holde knappen til stemmekommandoer på rattet nede, indtil du hører Siri-lyden, og derefter sige din anmodning.
Tilpas en trådløs controller
Når der er dannet par med en kompatibel controller, kan du tilpasse den til understøttede spil fra Apple Arcade og App Store.
Gå til Indstillinger > Generelt > Controller.
Tryk på de knapper, du vil ændre.
Tryk på Tilføj app, hvis du vil tilpasse controlleren til en bestemt app.
Bemærk: Tilgængeligheden af Apple Arcade varierer efter land eller område.
Afspil lyd fra iPhone på en Bluetooth-lydenhed
Åbn en lydapp, f.eks. Musik, på din iPhone, og vælg et emne, du vil afspille.
Tryk på , og vælg derefter din Bluetooth-enhed.
Du kan skifte lydenhed på låseskærmen eller i Kontrolcenter, mens der afspilles lyd.
Afspilningsmodtageren vender tilbage til iPhone, hvis enheden flyttes uden for Bluetooth-rækkevidde.
I Brug audiogramdata i Sundhed på iPhone finder du oplysninger om, hvordan du beskytter din hørelse mod høj lydstyrke, mens du lytter til hovedtelefoner med iPhone.
ADVARSEL: Du kan få vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at beskadige hørelsen og undgår at blive distraheret, så der ikke opstår farlige situationer, i Vigtige sikkerhedsoplysninger til iPhone.
Gør nøjagtigheden af lyd på Bluetooth-enheder fra tredjeparter bedre
Du kan forbedre lyden på Bluetooth-enheder fra tredjeparter ved at angive Bluetooth-enhedstypen (f.eks. hovedtelefon, højttaler, bilstereoanlæg m.m.) på din iPhone.
Gå til Indstillinger > Bluetooth, og tryk på ud for navnet på enheden.
Tryk på Enhedstype, og vælg derefter typen af enhed.
Tilsidesæt din Bluetooth-enhed ved opkald
Foretag en af følgende handlinger for at bruge iPhone-modtageren eller -højttaleren til opkald.
Besvar et opkald ved at trykke på skærmen på iPhone.
Tryk på Lyd under et opkald, og vælg iPhone eller Medhør.
Slå Bluetooth-enheden fra, ophæv pardannelsen, eller flyt den uden for rækkevidde.
Gå til Indstillinger , tryk på Bluetooth, og slå derefter Bluetooth fra.
Ophæv parringen af en Bluetooth-enhed
Gå til Indstillinger > Bluetooth, tryk på informationsknappen ud for navnet på enheden, og tryk derefter på Glem denne enhed.
Hvis du ikke kan se listen Enheder, skal du sørge for, at Bluetooth er slået til.
Hvis du har AirPods og trykker på Glem denne enhed, fjernes de automatisk fra andre enheder, hvor du er logget ind med det samme Apple-id.
Afbryd forbindelsen til Bluetooth-enheder
Du kan hurtigt afbryde forbindelsen til alle Bluetooth-enheder uden at slå Bluetooth fra ved at åbne Kontrolcenter og derefter trykke på .
Du kan læse om anonymitetsindstillinger til Bluetooth på iPhone i Apple-supportartiklen Hvis en app gerne vil bruge Bluetooth på din enhed. Hvis du har problemer med at oprette forbindelse til en Bluetooth-enhed, kan du se Apple-supportartiklen Hvis du ikke kan oprette forbindelse mellem Bluetooth-tilbehør og din iPhone, iPad eller iPod touch.
Bemærk: *Brug af visse tilbehør med iPhone kan påvirke den trådløse forbindelse. Det er ikke alt tilbehør til iOS og iPadOS, der er helt kompatibelt med iPhone. Hvis du slår flyfunktion til, kan det evt. fjerne forstyrrende lyd mellem iPhone og et tilbehør. Hvis du vender eller flytter iPhone og det tilsluttede tilbehør, kan du evt. forbedre den trådløse ydeevne.