Nyheder i Træning
I appen Træning på Apple Watch indeholder watchOS 10 flere nye forbedringer. Det er blandt andet:
Forbedringer til Cykling. Opret automatisk forbindelse til Bluetooth-aktiveret tilbehør for at føje målinger af kadence og kraft til din træningsoversigt.
Træningsoversigter på iPhone. Når du starter en cykeltræning fra dit ur, vises den automatisk som en liveaktivitet på din iPhone. Tryk på den, og så vises den på hele skærmen, så det bliver lettere at se dine målinger, mens du kører.
Kraftzoner. Når du opretter forbindelse til en Bluetooth-aktiveret kraftmåler, kan du holde øje med dine cykeltræningers intensitet ved at se kraftzoner på dit Apple Watch.
FTP (Functional Threshold Power). Se estimater af FTP, som er den højeste intensitet, du kan opretholde i en time, i appen Sundhed på iPhone.
Nye træningsoversigter. Se vigtige målinger til forskellige træningsoplevelser. Drej Digital Crown for at se nye visninger af målinger, f.eks. Kraftzoner, Kadence, Cykeleffekt og Cykelhastighed.
Forbedringer til Golf. (Apple Watch Series 8 og Apple Watch Series 9) Når du starter en golftræning, kan dit ur automatisk mærke, når du sidder i en golfvogn, så du får mere nøjagtige kaloriemålinger.
I Kalibrer dit Apple Watch for at forbedre nøjagtigheden af Træning og Aktivitet kan du læse, hvordan dit Apple Watch kalibreres.