Brug høreapparater med iPad
Du kan bruge MFi-høreapparater eller -lydprocessorer (Made for iPhone) sammen med iPad og justere deres indstillinger.
Dan par mellem et høreapparat og iPad
Hvis dine høreapparater ikke vises i Indstillinger > Tilgængelighed > Høreapparater, skal du parre dem med iPad.
Åbn batteridækslerne på dine høreapparater.
Gå til Indstillinger > Bluetooth på iPad, og sørg for, at Bluetooth er slået til.
Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > Høreapparater.
Luk batteridækslerne på dine høreapparater.
Når deres navne vises under MFI-høreapparater (det kan tage ca. et minut), skal du trykke på navnene og reagere på anmodningerne om at danne par.
Pardannelsen kan tage op til 60 sekunder. Undlad at streame lyd eller bruge høreapparaterne på anden måde, før parringen er færdig. Når pardannelsen er færdig, lyder en serie bip og en tone, og der vises et hak ud for høreapparaterne på listen med enheder.
Det er kun nødvendigt at danne par mellem enhederne en gang. Måske gør din hørespecialist det for dig. Derefter opretter dine høreapparater automatisk forbindelse til iPad, hver gang de bliver tændt.
Juster indstillingerne, og se status for dine høreapparater
I Indstillinger Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Høreapparater > MFi-høreapparater.
Brug af tilgængelighedsgenveje: Se Brug tilgængelighedsgenveje på iPad.
På den låste skærm: Gå til indstillinger > Tilgængelighed > Høreapparater > MFi-høreapparater, og slå derefter Betjening på låst skærm til. På den låste skærm kan du gøre følgende:
Tjekke batteristatus.
Justere mikrofonens lydstyrke og equalizerindstillinger i forhold til omgivelserne.
Vælge det høreapparat (venstre, højre eller begge), der skal modtage lyd via streaming.
Kontrollere Lyt direkte.
Tip: Du kan hurtigt justere indstillingerne og se status for dine høreapparater med følgende tilgængelighedsgenveje:
Tryk tre gange på knappen Hjem (på en iPad med knappen Hjem)
Tryk tre gange på den øverste knap (på andre iPad-modeller)
Brug dine høreapparater med mere end en enhed
Hvis du parrer dine høreapparater med mere end en enhed (f.eks. både en iPhone og en iPad), skifter høreapparaternes forbindelse automatisk fra den ene enhed til den anden, når du gør noget, der fremkalder lyd på den anden enhed, eller når du modtager et telefonopkald på iPhone.
Ændringer, du foretager af indstillingerne til høreapparaterne på en enhed, sendes automatisk til dine andre enheder.
Log ind med dit Apple-id på alle enhederne.
Opret forbindelse til samme Wi-Fi-netværk fra alle enhederne.
Slå Kompatibilitet med høreapparat til
Kompatibilitet med høreapparat kan formindske forstyrrelser og forbedre lydkvaliteten med nogle modeller af høreapparater.
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Høreapparater.
Slå Kompatibilitet med høreapparat til.