Kom i gang med News på iPad
Appen News samler alle de artikler, du vil læse, fra dine yndlingskilder – om de emner, der interesserer dig mest. Hvis du vil gøre News personlig, kan du vælge mellem et udvalg af publikationer (kaldet kanaler) og emner såsom underholdning, mad og videnskab.
Du skal have Wi-Fi-forbindelse eller mobilforbindelse for at bruge News.
Jo mere du læser, des bedre forstår News dine interesser. Siri får en forståelse af, hvad der er vigtigt for dig, og foreslår artikler, du måske vil synes om. Du kan få notifikationer om vigtige artikler fra kanaler, du følger.
Du kan også abonnere på Apple News+, som har hundredvis af magasiner, populære aviser og førende digitale udgivere.
Bemærk: Apple News og Apple News+ er ikke tilgængelige i alle lande og områder.
Gør dine nyheder personlige
Når du følger en kanal eller et emne, vises der oftere relaterede emner under Today, og kanalen eller emnet bliver vist under Channels & Topics i indholdsoversigten.
Åbn News første gang, og tryk derefter på
i indholdsoversigten for de kanaler eller emner, du vil følge.
Hvis der er en kanal eller et emne, du ikke vil have vist i dit feed, skal du holde en finger på det og derefter vælge Block Channel, Block Topic eller Stop Suggesting.
Når du blokerer en kanal eller et emne, vises artikler fra kanalen eller emnet ikke i Today-feedet og widgets. Du kan se de kanaler og emner, du har blokeret, ved at trykke på Blocked Channels & Topics (nederst i indholdsoversigten under Manage).
Bemærk: Når du kigger på Top Stories og andre steder med artikler, der er udvalgt af Apple News-redaktører, kan der blive vist eksempler i stedet for artikler fra kanaler, du har blokeret. Se Følg, hold op med at følge, bloker og fjern blokeringen af kanaler og emner.
Tryk på Discover Channels nederst i indholdsoversigten, og tryk derefter på
for hver kanal, du vil følge.
Du holder op med at følge en kanal eller et emne ved at skubbe til venstre og derefter trykke på Unfollow.
Du kan nemt følge bestemte kanaler og emner ved at trykke på søgefeltet i indholdsoversigten, skrive kanalens eller emnets navn og derefter trykke på ved resultatet nedenunder.
Få notifikationer
Nogle kanaler, du følger, sender måske notifikationer om vigtige artikler.
Tryk på Notifications & Email under Manage nederst i indholdsoversigten.
Slå notifikationer til for dine foretrukne kanaler.
Hvis du abonnerer på Apple News+, kan du få notifikationer, når der er nye udgivelser.
Modtag nyhedsbreve fra Apple News
Du kan vælge at modtage nyhedsbreve fra Apple News-redaktører i din indbakke. Nyhedsbreve indeholder populære artikler, der er tilpasset ift. dine interesser.
Skub til bunden af indholdsoversigten, og tryk derefter på Notifications & Email.
Skub ned til bunden af vinduet, og slå Apple News Newsletter til.
Hvis du abonnerer på Apple News+, fremhæver nyhedsbrevet også nye numre af dine yndlingsmagasiner.
Hvis du ikke længere vil modtage nyhedsbreve, skal du slå Apple News Newsletter fra i vinduet Notifications & Email.
Bemærk: Personligt tilpassede nyhedsbreve er ikke tilgængelige i alle lande og områder.
Se kun artikler fra de kanaler, du følger
Gå til Indstillinger > News, slå Restrict Stories in Today til, og bekræft derefter dit valg.
Bemærk: Hvis du begrænser artikler, begrænses udvalget af de artikler, der vises i Today og alle andre nyheder, betydeligt. Hvis du f.eks. begrænser artikler og kun følger en underholdningsrelateret kanal, vil dine underholdningsnyheder kun indeholde artikler fra den pågældende kanal. Når du begrænser artikler, får du ikke vist Top Stories eller Trending Stories.