Pigers rettigheder

Vi støtter pigers kamp for tryghed og uddannelse

Alle børn i verden har ret til en tryg barndom og en god uddannelse. Men langt færre piger end drenge kommer i skole - og hvert år bliver millioner af piger udsat for seksuelle overgreb eller giftet bort. Særligt når krige og naturkatastrofer rammer, tvinges flere piger end drenge ud af skolen og ind i et liv i fattigdom.

Sammen med piger og lokalsamfund bekæmper vi ulighed, vold og diskrimination, så både drenge og piger kan trives, udvikle sig og skabe deres egen fremtid.

70 %
af de børn, der ikke går i skole, er piger
23 PIGER
Under 18 år bliver gift hvert minut
12 %
STIGER EN PIGES LIVSINDKOMST, NÅR HUN FÅR EN UDDANNELSE
Pige i flygtningelejr i Jordan

En piges uddannelse er hendes våben.

SÅDAN ARBEJDER VI

VI STYRKER PIGERS MOD OG HANDLEKRAFT

Red Barnet kæmper for pigers rettigheder. Det gør vi først og fremmest ved at arbejde for, at alle piger kan komme i skole, for skolegang er nøglen til tryghed og lige muligheder. Derudover hjælper vi piger og deres familier med at finde alternativer til børneægteskaber, og vi styrker pigers indflydelse og medbestemmelse.

Vi samarbejder altid med familier, lokalsamfund, skoler, lokale organisationer og myndigheder, for også at ændre den lovgivning og de normer, der er årsag til diskrimination.

Her er tre eksempler på vores arbejde.

TAKKET VÆRE DIG ❤

Aisha går stadig i skole

Med hjælp fra lokale socialarbejdere fik Aisha fra Burkina Faso overbevist sine forældre om fordelene ved at fortsætte i skolen frem for at blive gift i en alder af bare 16 år.

Når piger giftes væk, bliver deres smukke drømme knust.

DET NYTTER

PIGERS UDDANNELSE STYRKER FAMILIER OG SAMFUND

Med den rette indsats kan flere piger få en uddannelse og en positiv rolle for samfundsudviklingen i deres land. Her er tre eksempler.

RED BARNET MENER

Pigers rettigheder skal fremmes

Alle børn har samme ret til en tryg barndom og en god uddannelse, men alligevel er der flere piger end drenge, der ikke kommer i skole og ikke kan bestemme over eget liv.

Red Barnet mener:

  • Sæt fokus på pigers behov og rettigheder: Piger er særligt udsatte for at blive giftet væk, taget ud af skolen eller udsat for vold, når væbnede konflikter, klimaforandringer og fattigdom breder sig. Udviklingsbistand og humanitær hjælp skal have fokus på pigers behov og rettigheder og fremme pigers mulighed for selv at bidrage til en positiv fremtid.
  • Danmark skal gå forrest: Danmark skal gå forrest for at forebygge og bekæmpe børneægteskaber og andre former for seksuel og kønsbaseret vold mod børn - særligt når Danmark formentlig får en plads i FN’s sikkerhedsråd fra 2025. Derudover bør Danmark øge sit fokus på børneægteskaber i dansk-støttede indsatser, da børneægteskaber desværre er en form for kønsbaseret vold, der stadig er meget udbredt.
  • Danmark skal sikre pigers skolegang: Danmark, EU og det internationale samfund skal styrke indsatsen for, at alle piger kan gå i skole. Adgang til ordentlig skolegang forebygger børneægteskaber og teenagegraviditeter og øger pigers muligheder for at klare sig godt på sigt.
  • Danmark skal støtte pigers lederskab: Piger har ikke alene ringere chance end drenge for at få en uddannelse, men møder også flere barrierer for at få indflydelse. Danmark skal som mangeårig fortaler for pigers rettigheder aktivt understøtte, at piger får bedre muligheder for at påvirke beslutninger og engagere sig i samfundsudviklingen både lokalt, nationalt og globalt.

RAPPORTER OG VIDEN

Viden om pigers rettigheder

Global Girlhood Report

Klimakrisen driver flere børn og familier ud i fattigdom, og når det sker, er det oftest pigerne, der betaler prisen. Det er budskabet i Red Barnets årlige Global Girlhood Report for 2023.

Vi ARbejder også med