Folkeoplysning
Folkeoplysning er en fællesbetegnelse, der først og fremmest dækker over ikke-formel voksenundervisning. I Danmark varetages folkeoplysningen af højskoler, daghøjskoler, aftenskoler og en lang række tilsvarende foreninger. I lovgivningssammenhæng – specielt i forhold til offentlige tilskud – falder foreningsidrætten og ungdomsorganisationer som for eksempel spejderne, politiske ungdomsorganisationer og kulturelle ungdomsorganisationer også ind under folkeoplysningsbegrebet.
Folkeoplysningen har sit ideologiske udspring fra blandt andet N.F.S. Grundtvig, der igennem meget af sit virke – ikke mindst ved inspirationen til oprettelsen af folkehøjskolerne – søgte at oplyse den almindelige dansker, så denne kunne blive en vidende og aktiv deltager i samfundet.
I dag fastholder folkeoplysningen sine rødder som demokratiskabende og sammenhængsskabende kraft i samfundet. De nutidige udbydere af folkeoplysning tilbyder mulighed for fordybelse og udvikling af kompetencer, der ikke nødvendigvis tilgodeses i det formelle uddannelsessystem. Det fremgår for eksempel af det faktum, at folkeoplysningen i vid udtrækning fastholder, at deltagerne ikke bliver eksamineret efter endt kursus. Deltagelsen i et kursus skal give mulighed for at udvikle en lang række forskellige kompetencer, der ikke nødvendigvis hænger sammen med selve faget. En kompetenceudvikling, der bringes i fare, hvis målet for deltagerne er, at skulle måles efter endt undervisning.
Som nævnt i indledningen varetages folkeoplysningen i Danmark af en lang række forskellige foreninger og organisationer. Mange af disse er organiseret i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS).