Spring til indhold

FileMaker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

FileMaker Pro er et relationelt databaseværktøj udviklet af det 100% Apple-ejede datterselskab FileMaker Inc. Værktøjet består af en integreret databasemotor og grafisk grænseflade, som gør det muligt at opbygge relativt avancerede databsesystemer uden kendskab til formelle forespørgselssprog som SQL.

FileMaker som databaseplatform

FileMaker er på mange måder et anderledes værktøj, som både er rettet mod ikke-it-uddannede specialister i mindre virksomeder eller afdelinger af større virksomheder og mod udvikling af egentlige virksomhedssystemer.

FileMaker opgavetyper - målgrupper

I forhold til ikke uddannede programmører er FileMaker primært i konkurrence med Microsoft Access og i mange tilfælde kan FileMaker her også anvendes til at systematisere opgaver der ellers blev løst i fx Excel. FileMaker anvendes også til udvikling af egentlige virksomhedssystemer og bruges i en række større amerikanske og internationale virksomheder. Også i Danmark bruges FileMaker bla. hos forlag som Lindhart og Ringhoff (Egmont) til at håndtere redaktionel proces, produktionsstyring og udgivelse i det der er landets næststørste forlag. En række dansk-internationale entreprenørvirksomheder anvender ligeledes FileMaker til meget store projekterings- og projektstyringsopgaver.

FileMaker struktur

FileMaker Pros struktur er anderledes end de fleste andre systemer. Der er en layoutgenerator som anvendes både til at generere skærmbilleder og til udskrifter: Programmering foregår enten via FileMaker Pros eget scriptsprog eller ved hjælp af PHP eller SQL (fra de seneste versioner). ScriptMaker er det interne værktøj til at generere scripts og automatisering. Variable med lokalt og globalt virkefelt samt andre traditionelle programmeringsmetoder undersøttes i de nyere versioner af FileMaker Pro lige som scripts kan kaldes med parametre og returnere værdier.

I de forrige udgaver, fra version 7 til version 11, har FileMaker Pro undergået en stor modning, og der er en løbende balancegang mellem at give avancerede udviklere flere muligheder uden at skubbe mindre øvede udviklere fra sig. De tidligere udgaver af FileMaker havde filformatet .fp7 og kan kan importere og eksportere data dels fra ældre FileMaker versioner og del filer i en række forskellige arkivformater, dels direkte via ODBC og XML. Endvidere kan data webpubliceres via php, andre teknikker såsom XML og XSLT og FileMakers egen “Instant Web Publishing”.

FileMaker Pro-databaser kan både afvikles som enkeltstående løsninger via enten FileMaker Pro-klient eller som rent runtime-program. Men det mest almindelige er at afvikle FileMaker i et traditionelt client servermiljø, hvor de enkelte FileMaker Pro-klienter kobler op til en FileMaker Server eller FileMaker Server Advanced. Der tilbydes også en udvidet version af datbaseklienten, FileMaker Pro Advanced, som bl.a. tilbydere fejlfinding, debuggingsværktøjer og avancerede analyse og databaseværktøjer rettet mod avancerede brugere og egentlige udviklere.

FileMaker 12

Den nyeste version af FileMaker, FileMaker 12, har fortsat udviklingen mod en professionalisering rettet mod stadig større løsninger. Serveren er blevet modulær og kan håndtere større belastning. Samtidig er FileMaker via App løsningen [FileMaker GO] nu også tilgængelig på iPad og iPhone. Her afvikles FileMakerløsningerne enten som lokale apps eller koblet op mod FileMaker Server. Der er nyt filformat til FileMaker 12 og det betyder at man skal konvertere den gamle .fp7 løsning til .fp12, en proces der dog foregår automatisk når man åbner første gang. Når en løsning er konverteret kan den dog ikke mere bruges i den gamle version,

Historie

Systemet har sine rødder i DOS-verden og programmet “Nutshell” udviklet af Nashoba Systems. Da Apple lancerede Macintosh-computeren blev Nutshell porteret til denne, udbygget med en grafisk grænseflade og lanceret som FileMaker. Apple stiftede virksomheden Claris Inc. til at udvikle programmer til Macintosh og Claris opkøbte Nashoba. FileMaker blev omdøbt til først FileMaker II og siden FileMaker Pro 1.0 i 1990. 1992 kom FileMaker Pro 2.0 og med den understøttelse af Windows. 1995 lanceredes FileMaker Pro 3.0 der gjorde det muligt at skabe relationsdatabaser og introducerede programmeringssproget ScriptMaker. Nyeste programversion er FileMaker 11, som blev lanceret i 2010. Endvidere lanceredes FileMaker Go, der er en fuld FileMaker-klient til iPhone og iPad, i 2010.

Udviklermiljø

FileMaker Inc. er vært for den verdensomspændende udviklersammenslutning TechNet som bl.a. giver brugere mulighed for at diskutere problemer og løsninger. Endvidere tilbydes partnerprogrammet FileMaker Business Alliance (FBA), der er opdelt i standard og platin-medlemmer. Endelig tilbydes et certificeringsprogram, som efter en bestået ProMetric-test giver ret til titlen FileMaker Certified Developer. Platin niveau er et niveau man bliver udnævnt til af FileMaker. For at kunne komme i betragning som Platin partner sættes der høje krav til soliditet samt en højt teknisk niveau. Der er fire Platin-medlemmer i Danmark (Rabbe.dk, Codeo.dk, Junior.dk samt ZorDesign.dk)

Konferencer

Hver sommer afholdes en udviklerkonference i USA med deltagelse af udviklere fra hele verden. I Europa er der flere lokale årlige konferencer, bl.a. DevCon Scandinavia med deltagelse fra Danmark, Finland, Norge og Sverige, som på skift afholdes i Danmark og Sverige. I 2010 afholdes konferencen i Danmark fra d. 27-19. oktober – Devcon Scandinavia 2010.