Allerede ved udgivelsen af det alternative pophit “Ocean Eyes” i 2016 stod det klart, at Billie Eilish var en ny slags popstjerne. Hun er indadvendt og foretrækker isnende melodier, mutte beats og gruopvækkende videoer, og det hele krydres med en legesyg råhed. Som 17-årig udkom sangeren fra Los Angeles med sit længe ventede debutalbum, som hun havde skrevet og produceret sammen med sin bror Finneas O’Connell. Albummet er en melankolsk udforskning af de mørke og mystiske rum, der gemmer sig i sindets dybeste afkroge.
Eilish, der både er plaget og fascineret af mareridt og søvnparalyse, har et kompliceret forhold til sin egen underbevidsthed. “Jeg er monsteret under sengen. Jeg er min egen værste fjende”, har hun fortalt Apple Music. “Det er ikke, fordi hele albummet er et mareridt. Det er bare … surrealistisk”. Med debutalbummets betagende skæve sammensætning af teenageuro og eksperimenterende pop blev Billie Eilish hurtigt etableret som det perfekte talerør for alle, der lever i en rodløs tid.
